Hvad er Selvforsvar? Udskriv
Artikler - Karate
Skrevet af Ole Nielsen   
Torsdag, 22. marts 2007 00:00
Et spørgsmål, som sikkert mange indenfor kamp”sport” verdenen stiller sig selv. Bare de spørgsmål/svar der bliver stillet i forskellige fora om MA viser, at kun de færreste har en ide om, hvad det vil sige at befinde sig i en reelt livstruende situation. En situation hvor man kan risikere at blive slået til ”lirekassemand” af et andet mennesker, som er fuldstændig ligeglad med hvad der sker med både ham selv og hans offer.
Uden at komme nærmere ind på hvorfor slagsmål starter, eller hvor nogen overfalder andre, vil jeg her give mit bud på, hvad der virker og hvad der ikke virker. Hvad man bør være opmærksom på, når man starter på selvforsvar, eller hvis man foretrækker noget ”andet” end det, altså foretrækker sportrelateret MA.
Et spørgsmål kan være ”hvilken kampsport skal jeg dyrke for at kunne forsvare mig selv mod overfald?” ja, for det første så duer kampsport ikke som selvforsvar, lige så lidt som selvforsvar kan benyttes til sport. Der skal noget andet til. For det andet tager det tid at lære selvforsvar, så umiddelbart kan man godt gå til selvforsvar og lære at forsvare sig selv, men det bliver altså ikke på det næste weekendkursus, at det kommer til at foregå.
Den mest åbenbare fordel ved at træne kampsport ift selvforsvar er, at man lærer at stå overfor en modstander. Det i sig selv kan være en overvindelse af dimensioner for mange. At eens privatsfære krænkes ved at der slås efter én, dog skal det lige pointeres at det at blive slået/sparket (ikke på) efter (non kontakt) er IKKE en måde at lære selvforsvar, dermed skal kampsport IKKE nedgøres, det har også sin ret.
Det ultimative forsvar drejer sig om at UNDGÅ (avoidance/awareness). Undgå situationer der kan udvikle sig til noget der minder om livstruende. F.eks. undgå steder hvor man kan fornemme at det kan være usmart at færdes. Undgå steder der er berygtede for ballade, kom væk hvis der er optræk til noget, lad være at blive hvis du kan fornemme at stemningen et sted bliver dårlig. Vær to eller tre når man bevæger sig hjem fra byen, alternativt tage en taxa. LAD VÆRE AT DRIKKE FOR MEGET. Er man i bil om aftenen (ja, også om dagen) er det smart at parkere et sted hvor der er oplyst og ikke alt for mennesketomt, osv osv.
Anden form for selvforsvar er at descalere en eventuel situation med snak, (igen AVOIDANCE/AWARENESS), ikke at piske situationen op. Sørg for at komme væk hvis der er optræk til noget. Hele tiden holde ”ro på”. Hele tiden vise at man IKKE er bange, holde afstand, bevæge sig og så at holde sine arme mellem den anden person og én selv, hvis man ikke kan bevæge sig helt væk fra ham. At lære kropssprog er vigtigt, at lære hurtigt at se hvad der skal til for at få aggressoren ned på jorden. Få fat i hans navn, brug det igen og igen. Ikke absolut at skulle gå derfra med ”æren i behold” f… æren, det vigtigste er, at man kan gå derfra uden hjælp.
Uanset hvor god du selv mener du er til at klare dig, så er der altid én derude der er stærkere og hurtigere.
Kend dig selv og kend din fjende…frygten er der på begge sider, men kan du kontrollere den er du godt på vej. Hvis du kan træne således at du kommer i nærheden af at den frygt er tilstede er du kommet langt. Meget ofte er det den person der slår først og rammer rigtigt der går derfra. Hvis du hele tiden venter på at blive angrebet før du sætter dit forsvar ind, risikerer du at blive båret derfra. Er man truet og ikke kan komme væk, KAN et angreb være det bedste forsvar, MEN kun som allersidste udvej.
Jeg vil aldrig råde nogen til at slå først. Det man skal tage i ed er, at man kan blive dømt for det, altså at forstå konsekvensen af det man gør. Konsekvensen kan være lovmæssig eller den kan være at man bliver jagtet af den man har slået ned og alle hans venner. Samtidig vil der under alle omstændigheder være psykiske konsekvenser af at have været i en voldsom konfrontation.
Vær intelligent i dit ”selvforsvar” … tal ham efter munden hvis det er nødvendigt ! i det hele taget vær smartere end den person der står overfor dig.
Jeg vil påstå til enhver tid at over 99% af selvforsvar er at undgå og at snakke. Den fysiske konfrontation er nødvendig at kunne, men når det er sagt så fylder den så uendeligt lidt.
At ryge ind i en selvforsvarsituation er som at blive ramt af en bil. Når først bilen er kørt over én er det for sent, man kan sammenligne det at lære selvforsvar med at oplære børn…vi lærer ikke børnene at sy sig selv, vi lærer dem at undgå bilerne og blive kørt ned.
Er du på diskotek eller værtshus, så placer dig taktisk. Ryggen mod væggen, væk fra baren og dansegulvet hvor flest episoder sker, og gerne i nærheden af døren ud, så du hurtigt kan tage retræten. Vær neutral og så usynlig overfor de potentielle ballademagere. De som din intuition siger dig du skal blive væk fra, hold afstand til dem og sæt dig i den anden ende af lokalet af hvor de befinder sig.
Jeg har undervist mange forskellige mennesker rundt omkring, både når det drejer sig om Karate og også når det drejer sig om praktisk selvforsvar, og må desværre sige, at det efter min vurdering måske er 1-2% af dem, der ville kunne klare sig i en rigtigt vaske ægte situation, resten ville blive slemt overrasket over den voldsomhed de bliver mødt med og det selv om det ofte er folk der har trænet i årevis.
Jeg fortæller altid elever på kurser, at selvom de har trænet karate eller selvforsvar et par år, betyder det altså ikke at de er usårlige og kan gøre som det passer dem hvor end de er. AVOIDANCE gælder stadig, og skal udvikles i takt med eens træning. Hele tiden råd og vejledning i hvordan og hvorledes. Det er faktisk helt i tråd med Traditionel kamp kunst (TMA). Det at ikke være hvor problemerne er, kunsten at vinde en kamp uden at kæmpe.
Nogle af de mennesker der slås i dag, er ”professionelle” slagsbrødre, og som jeg skrev øverst, så er de fuldstændigt ligeglade med dig, men også med sig selv. Om de kommer til skade er totalt underordnet. Ofte er de påvirkede af stoffer af den ene og anden art, og nogle af de stoffer fjerner helt evnen til at sætte sig i andres sted, empati og sympatifølelser forsvinder som dug for solen. Det er ikke nødvendigvis en person der er sådan til daglig, men i weekenden når der stoppes ting og sager i næsen, så går det galt.
Det drejer sig f.eks. om personer, de såkaldte ”pumpere”. Drenge der træner og bruger kunstige substanser for at blive stor i en fart. Når en sådan fyr er på ”kur” er det om at holde sig væk, ikke at man ikke kan ”ordne” dem, det er ikke problemet, problemet er, at de ikke kan styre temperamentet, og derved nemt ”tænder af” og fidusen i effektivt selvforsvar, er som jeg skrev øverst at UNDGÅ balladen. En ”bodybuildertype”, rød i hovedet og med uren hud, er én type man holder afstand fra, for chancen for at han er på stoffer, og dermed utilregnelig er temmelig nærliggende.
Selvom du er nok så erfaren i et kampareal, eller i anden selvforsvarsøjemed, er der INTET der kan forberede dig på, hvor voldsomt et overfald kan være i den virkelige verden.
Der sker SÅ meget i kroppen i det øjeblik at det går løs. Synsfeltet indsnævres (tunnelsyn), adrenalin rush, pulsen stiger, det kan gå så hurtigt at man begynder at ryste. Der indtræder en form for choktilstand hvor de tre F’er (Fight, Flight, Freeze) træder ind. Alt efter eens type og eens træning vil man reagere indenfor de tre muligheder.
Problemet er, at folk går til kampSPORT. De træner måske en-to timer om ugen, går og hygger sig med de andre på holdet og forventer at kunne klare alle situationer uden de store problemer. Det sker bare ikke og når/hvis de så pludselig står i situationen og ikke kan klare sig, idet der sker så meget andet udover det at de skal forsvare sig, derefter indser at det bare ikke virker og det falder altså tilbage på den instruktør der har bildt dem ind, at de nu har lært at forsvare sig selv, dog er det jo ikke Instruktøren der i første omgang ender i ”fedtefadet”, men derimod eleven.
Det vigtigste er, at eleven synes træningen er sjov og interessant og hele tiden lærer noget nyt. Når man så har sået nogle gode teknikker, går man videre og lærer stille og roligt folk hvordan det er fornuftigt at bevæge sig rundt, hvilke steder man bør undgå, hvornår det er klogt at være flere sammen osv osv, så er man kommet rigtigt langt og eleverne begynder forhåbentligt at forstå, at det ikke så meget drejer sig om at kunne slå en hård lige højre (ikke at det ikke også er vigtigt), men at UNDGÅ at komme til at bruge den rigtigt.
VOLD er absolut ikke at foretrække. Det er en del af livet, men noget man for alt i verden bør undgå så vidt det er muligt. De teknikker man lærer skal være effektive, enkle, nemme at lære og skal kunne udføres på tæt distance. At lære selvforsvar som man lærer kamp på areal duer ikke, idet distancen er helt anderledes når det gælder den virkeligt verden.
KONKLUSION:
Sæt fokus på hvad du forventer at lære ved at træne Kampsport/selvforsvar.
  • Sørg for at sætte dine mål/forventninger i relation til hvad du træner. Altså hvis instruktøren fortæller dig, at det du træner er det ultimative selvforsvarssystem også at sætte dine forventninger til træningen HØJT og ikke lade dig spise af med noget tilfældig træning, ALT skal være inkluderet i træningen, scenarietræning, realistiske forsvar, få, men effektive teknikker. Differencieret undervisning. Denne form kan sagtens være indeholdt i selv det mest traditionelle ma miljø.
  • Træner du mere for at få motion end selvforsvar, så sørg for at træningen er derefter, altså at instruktøren lever op til de forventninger du har, ellers stil spørgsmål.
  • Træner du for at gå i ”ringen” eller på anden måde deltage i konkurrencer, så stil dine forventninger derefter, altså forvent IKKE at lære noget du kan benytte til praktisk selvforsvar. Der er tilfælde hvor de teknikker du lærer KAN benyttes, men lad være at forvente mange af den slags. Der er en verden til forskel på et overfald i byen og en kumite kamp i et areal, med dommer og faste regler.
  • Fokuser på det du gerne vil lære og lad resten være fyld. De teknikker der passer til dig og det du forventer, skal være de teknikker du skal lægge vægt på. Hvis træneren er enormt smidig og kan sparke i lofthøjde og du er en lille stiv én (!), så lad være at spilde tiden på at prøve at udføre de teknikker som instruktøren kan, men fokuser på de teknikker der ligger til dig og din kropsbygning. Hvis Instruktøren er dygtig nok, vil han afpasse træningen til dig.
  • HVIS du foretrækker traditionel f.eks. karate, så vær opmærksom på, at træningen opfylder kravene for at kunne kaldes Traditionel karate. Karate er delt op i KIHON, KUMITE og KATA. Hvis en instruktør hele tiden lader dig træne én af de nævnte ting, eller hvis der pludselig går ”sport” i det, så find en anden klub, ganske enkelt. OFTE er det man træner i en klub det, som interesserer instruktøren mest. Derfor er det vigtigt at finde en klub, hvor træningen er forholdsmæssigt korrekt fordelt altså 1/3 kata, 1/3 kumite, 1/3 kata. SPORT er som jeg skrev noget helt andet og udenfor ”nummer”. Traditionelt karate KAN indeholde en del effektiv selvforsvar, MEN du skal spørge instruktøren om han nu også underviser disse ting.
I forbindelse med decideret selvforsvar kan disse få råd gøre dig bedre forberedt til kedelige situationer:
  • Træn dit mundtøj !
  • Undgå så vidt muligt de steder hvor du kan komme i en fysisk konfrontation.
  • Kom væk hvis noget er under optræk. Forlad et sted hvis der er en dårlig stemning.
  • Vær sammen med andre når du er ude.
  • Lær et system du (også) kan bruge på 30 cm afstand, da det er indenfor den rækkevidde at en konfrontation oftest foregår.
  • Læs og prøv at forstå grundbudskabet i nødværgeretten.
Pas godt på jer selv.
Senest opdateret: Søndag, 11. april 2010 21:02